Magna Graecia er det latinske navn for de græske kolonier i Syditalien og betyder Storgrækenland. I 8. og 7. årh. f.Kr. begyndte grækerne at anlægge nye bosættelser i Syditalien og på Sicilien. De udviklede sig hurtigt til vigtige og rige byer, som kontrollerede et stort område fra Napolibugten til Tarantobugten. Store dele af kystområderne på Sicilien var også kontrolleret af græske byer, men blev ikke opfattet som en del af Magna Graecia. Kolonierne beholdt en formel forbindelse til deres moderbyer, men var politisk uafhængige og kom med tiden endog til at overgå byerne på det græske fastland i magt og rigdom.